top of page

DOMAINES FAMILLE PICARD

Det er en længere proces at skrive om Domaines Famille Picard – de har mange jern i ilden, eller fade i kældrene, om man vil. Domainet blev etableret i 1952 i Chagny. I 1986 købte sønnen, Michel Picard, sin første ejendom, det berømte Château de Davenay.  Læs mere

drone-basse-def-1200x627.jpg
Wines
Anchor Leroy

Domaines Famille Picard

hus-d-famille-picard-800x400.png

Region: Bourgogne, Chassagne-Montrachet

Ejer: Picard familien

famillepicard.en

Udklip.PNG

Det er en længere proces at skrive om Domaines Famille Picard – de har mange jern i ilden, eller fade i kældrene, om man vil.

Domainet blev etableret i 1952 i Chagny. I 1986 købte sønnen, Michel Picard, sin første ejendom, det berømte Château de Davenay. I 1997 blev hans største drøm opfyldt, da han købte sin femte ejendom, Château de Chassagne-Montrachet.

Det er med ærefrygt, man bevæger sig rundt i sidstnævnte ejendom. Ikke mindst historien taget i betragtning, men også fordi man, trods store forventninger, vedvarende påvirkes af den meget dedikerede atmosfære, der er på stedet. Der bliver gået minutiøst til sagen, og alle virker stolte og ivrige efter at yde deres bedste. Det kommer tydeligt frem i vinene ved smagningerne.

Vores kærlighed er faldet på vinene fra domainets Au Pied du Mont Chauve, som drives af Francine Picard, der har taget over efter hendes far, Michel.
Stilen er afrundet og vinene bragt til verdenen med fokus på frugt og en elegant smag. Frugten er oftest balanceret ved kortere tids lagring på brugte fade – eller anden større tank. Vinene har som regel en relativ høj syre, der dog ikke dominerer smagen, men som bare er så knasende, fint afstemt, at omverdenen lukker ned et kort sekund.

 

BELIGGENHED

Lær mere om Picard-familiens ejendomme:

Au Pied du Mont Chauve in Chassagne-Montrachet

Vores kærlighed er faldet på vinene fra Domaines Famille Picard's Au Pied du Mont Chauve, som drives af Francine Picard, der har taget over efter hendes far, Michel. Au Pied du Mont Chauve har til huse på det store Domaine du Château de Chassagne-Montrachet, som ejes af familien Picard.

Stilen er afrundet og vinene bragt til verdenen med fokus på frugt og en elegant smag. Frugten er oftest balanceret ved kortere tids lagring på brugte fade eller anden større tank. Vinene får som regel en relativ høj syre, der dog ikke dominerer smagen, men som bare er så knasende fint afstemt, at omverdenen lukker ned et kort sekund.

Alle APMC's vine er dyrket økologisk og en stor del af dem biodynamisk, men de er ikke certificeret.

Château de Davenay in Montagny

Det er en længere proces at skrive om Domaines Famille Picard, da de har mange jern i ilden – eller fade i kældrene om man vil. Domainet blev etableret i 1952 i Chagny og i 1986 købte sønnen, Michel Picard, sin første ejendom; det berømte Château de Davenay.

Domaine Voarick in Mercurey

Kører man sydpå fra Baune til Montrachet'ernes hvide kongedømme, og ved en fejl ikke får trykket hårdt nok på bremsen i ordentlig tid, så fortsætter turen ind i Côte Chalonnaise. Det sydlige Bourgognes nordlige del.

Byen Chagny glider forbi, hvorefter vinområderne Bouzeron og Rully giver sig til kende, inden Mercureys bølgende vinmarker dukker op mod vest.

De røde vine fra Mercurey har tendens til, at have en dejlig generøs bouquet og finesse i smagen. De har personlighed, da de også er distingverede vine med en fyldig krop, der gør dem lidt federe og sejere i teksturen. Dyb, rubinrød farve. Klassisk Bourgogne Pinot-bouquet af jordbær, hindbær og kirsebær.
Med alderen opstår der noter af skovbund, krydret tobak og kakao. Smagen genoplever næsens genkendelser i den fyldige og seje tekstur. De unge vine låner mineralitet fra de markeredere tanniner, som med alderen bliver smukt afrundet og kødfulde.

De hvide vine fra Mercurey har en typisk Chardonnay-gylden farve, som kan variere lidt med grønne skær. Bouquet af hvide blomster (geranium og akacie), hasselnød, mandel og krydderier (kanel og peber).
Smagen er fyldig og har et mineralsk strejf af flint. Smagfulde og meget drikkevenlige vine.
De minder på mange måder om de hvide Côte de Beaune vine.

Domaine Levert-Barault in Mercurey

Domaine Levert-Barault er en af de ældste vingårde i Mercurey, Côte Chalonnaise i Bourgogne. Domainet på 9,5 ha blev overtaget af familien Picard / Domaines Famille Picard i 1997. Optegnelser fra det 16. århundrede fortæller om domainets udseende i centrum af Mercurey’s gamle bydel.

Parcellerne Les Combins, Les Champs Martin, Clos des Barrault, Clos des Montaigus, La Chassière og Les Vasée danner Domaine Levert-Barault's identitet. I mange år uberørte perler, som nu har skabt autentiske, spændende og præcise vine.

bottom of page